Handicap-dating gav mig selvtillid

Jeg er en fyr på 26 år. Jeg har været udsendt som soldat i Afghanistan, og var så uheldig at blive involveret i et angreb med en vejsidebombe, hvor jeg mistede det ene ben.

Det har været én stor rutsjetur for mig. Men nu synes jeg, at jeg er kommet du på den anden side.

Tidligere var jeg lidt af en ”scorekarl”. Jeg har haft masser af dates og ind imellem også en kæreste i et stykke tid. Men jeg var bare slet ikke kar til at binde mig. Så blev jeg soldat, blev udsendt og så var det noget andet, det handlede om. Når jeg var sammen med en pige, var det mest et fysisk behov der blev dækket, og så en bekræftelse af, at jeg var en rigtig mand.

Efter ulykken, hvor mistede en ret vigtig del af mig selv, skulle jeg jo også i gang med at tage i byen og finde piger. Men i lang tid var det bare et helvede for mig! Om det var fordi pigerne ikke gad mig med kun ét ben – eller det var fordi jeg ikke følte mig godt tilpas i min krop længere eller noget helt tredje ved jeg ikke. Det fungerede i hvert fald ikke for mig.

Jeg havde behov for at lære at se mig selv med nye øjne. At indse, at jeg nu er handicappet. Det gjorde både pisse ondt og var vildt svært. På et tidspunkt gik det så op for mig, at hvis jeg fortsatte på denne måde med at have ondt af mig selv, så ville jeg få endnu sværere ved at finde en pige.

En dag fortalte min bror mig om Handicap-dating.dk. Der havde en af hans kolleger en profil. I starten tænkte jeg, at det sgu da ikke var noget for mig. Men jeg tjekkede hjemmesiden af og så, at der var mange søde piger derinde. Så jeg lavede alligevel en profil og fik lagt den op på hjemmesiden.

Der gik godt nok ikke længe før jeg fik de første kontakter, og jeg fik også hurtigt lyst til at skrive til nogle af de lækreste piger. For dem fandt jeg en del af herinde. Det korte af det lange er, at jeg hurtigt fik kontakt med en masse piger. Mange var selvfølgelig nysgerrige efter at høre, hvad jeg var for en fyr og hvad jeg havde været igennem. Det var helt OK. Jeg datede mange af tøserne, og de fleste synes jeg var cool. Jeg er stadig forbavset over, at mit manglende ben ikke var nogen hindring.

En dag, da jeg var på café med en af mine kammerater, mødte jeg så hans kusine. Og hvis jeg ikke havde siddet ned, ville hun have slået benene væk under mig. Hun var bare den lækreste babe. Smilende, smukke øjne, flot krop og bare så sød som sukker. Jeg begyndte at flirte og hun bed på. Siden har vi næsten ikke været fra hinanden, og jeg har indset, at det vilde liv med nye piger hver weekend hører min fortid til. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det var via mine oplevelser med Handicap-dating, at jeg fik genopbygget min selvtillid, og fik troen på, at piger stadig kunne lide mig, selv om jeg nu har et kunstigt ben.

Hilsen fra

Peter