Jeg har datet en del mænd, som jeg har mødt på Handicap-dating.dk. Der har været mange rigtig gode oplevelser, og nogle af mændene har jeg datet med flere gange. Men der er især én af mine dates, jeg aldrig vil glemme. Og det var vel at mærke én, jeg kun traf en enkelt gang!
Vil kan kalde ham Søren. Vi havde skrevet sammen i et stykke tid, da vi blev enige om at mødes personligt. Jeg sidder i kørestol, så det skulle være et sted, hvor jeg selv kunne komme rundt. Derfor valgte vi en god café ved åen i Århus, hvor vi begge bor. Grunden til at Søren havde en profil på Handicap-dating.dk er, at han har ADHD, og derfor mente han, at han nok kunne træffeen pige, der kunne forstå ham og hans handicap bedre, når det var på sådan en specialiseret dating-side.
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, når vi skrev sammen og talte i mobil sammen, virkede han meget sød, fredelig og behagelig. Men det var et helt andet indtryk jeg fik, da vi så mødtes på caféen.
I starten sad vi bare og hyggesnakkede og fik en øl. Det gik rigtig fint og jeg tænkte, at det nok skulle blive en god aften. Efterhånden kom der flere og flere mennesker på caféen og der kom mere larm.
Vi bestilte mad og mere at drikke, og så var det at Søren ligesom ændrede sig. Han blev tydeligt stresset, snakkede højere og højere, lavede voldsomme armbevægelser og var i det hele taget meget underlig. Pludselig rev han fat i min kørestol og ville køre mig udenfor fordi han havde lyst til en cigaret. Jeg sagde til ham, at jeg ikke ville med ud, og at han da bare kunne gå ud at ryge, men jeg ventede indenfor.
Så tændte han fuldstændig af, Råbte og skreg og kalde mig de frygteligste ting. Jeg blev vildt forskrækket og næsten lidt bange for ham. Heldigvis var der nogle af bartenderne, der tog fat i ham og bad ham dæmpe sig. Det gjorde han så. Han undskyldte, at han var blevet hidsig og sagde, at det nok var larmen og de mange mennesker, der gjorde ham stresset.
Lidt efter var den gal igen. Han tændte af over ét eller andet jeg sagde, og igen kom en bartender hen til os. Nu havde jeg fået nok, så jeg bad om hjælp til at komme ud i en taxa. Det tog personalet på caféen sig af. Jeg sagde til Søren, at jeg ikke synes vi havde mere at sige til hinanden, og at han skulle kigge efter en anden pige end mig. Da var han heldigvis mere afdæmpet, og han tog det egentlig pænt nok. Så kom min taxa, og jeg kom af sted hjem i den.
Da jeg kom hjem slettede jeg Søren fra min venneliste og sad og glædede mig over, at jeg altid har brugt telefon med taletidskort, når jeg har snakket med ham. Jeg har heller aldrig oplyst min adresse til ham – eller nogen andre af de fyre, jeg har datet med. Og det vil jeg heller i fremover. Først når jeg har truffet den helt rigtige bliver det afsløret!
Venlig hilsen
Johanne
Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om
handicap-dating.dk Chat