Gode råd til en succesrig date


 

Overvejer du at oprette en profil på handicap-dating – eller har du allerede gjort det, så er du godt på vej til en ny og spændende fase i dit liv. Du får masser af muligheder for at skabe kontakt med skønne mennesker, nogle vil ende som venner, andre har måske dét i sig, der skal til for at blive en rigtig dejlig kæreste. Men inden du når så langt, har vi samlet et par gode råd, du kan tage med dig…

 

Vælg en seriøs datingside

Vil du have succes med din datingstrategi, er det vigtigt, at du er omhyggelig i dit valg af datingside. Der er mange at vælge i mellem, og du skal gøre dig klart, hvad du er på udkig efter. Der er flere ting, du skal tage hensyn til:

 

Datingsiden skal matche dine ønsker og behov mest muligt. At leve med et handicap kan man jo ikke bare lægge fra sig. Det er en del af dig. Og derfor skal du have de bedste muligheder for at møde mennesker, som ikke ser et handicap som et problem. Det gør brugere af en datingside som Handicap-dating.dk nemlig ikke.

 

Vi synes også, at du gør klogest i at benytte en datingside, du har tillid til. Hvis du investerer lidt tid i at undersøge de forskellige datingsider, inden du bestemmer dig, vil du garanteret finde ud af, at din tid er givet godt ud. Derfor: – tænk dig om, mærk efter i din mave, være ærlig og vælg så.

 

Venskab eller kærlighed

Den fysiske tiltrækning og en kemi, der matcher, har kæmpestor betydning i et spirende forhold. Hvis der ikke er den mindste gnist i mellem dig og din date, når I mødes de første gange, så føler du måske at der ikke er så meget at bygge på, selv om din date fremstod super sød og lækker på sin profil. Men hvis du alligevel føler, at forholdet skal have en chance, så er det naturligvis også værd at huske, at dybe venskaber nogle gange udvikler sig til kærlighed, og at ægte kærlighed ikke nødvendigvis opstår ved første blik. Mange gange kan det faktisk godt betale sig at have lidt tålmodighed. Og der er meget rigtigt i det gamle mundheld: ”Alt godt kommer til den, der venter”. Så vær modig – og lidt tålmodig…

 

Det er tilladt at være kræsen

Hvis du vil have succes på både første og de efterfølgendes dates, så udvælg de profiler på handicap-dating, du synes matcher dine interesser bedst og lad være med udelukkende at lade dig henrykke af et godt udseende. Det er nemt at blive begejstret for en flot krop og et perlehvidt smil. Det er bare ikke nok. Slet ikke på langt sigt, for skønhed falmer – det gør ægte omsorg og hæderlighed ikke. Kig i stedet lidt mere skarpt efter potentielle partnere med matchende interesser, gode menneskelige idealer og et positivt sind. Her kan det nemlig godt betale sig at være kræsen!

 

Vær ærlig overfor dig selv – og andre

Det er altid bedst, hvis du hviler i selv, og ikke forsøger at være en anden type, som du tror er bedre end dig. Det er da muligt, at du er en stille og rolig type, og tror det er bedre at være en ”bulderbasse”. Men det vigtigste er, at du er dig. At du er ægte. For du vil sandsynligvis aldrig finde fælles fodslaw med én, der leder efter din diametrale modsætning.

 

Du skal stole på, at du er interessant, attraktiv og dejlig at være sammen med. At du har mange gode værdier at byde ind med. At du har masser af kæreste-potentiale. Husk på, at når du bliver ”tæppe-bombet” med kontakter på din profil, så er det altså fordi andre brugere har læst og set noget, de finder spændende. Et menneske, de har lyst til at lære nærmere at kende.

 

Www.xl-dating.dk // www.senior-contact.dk // www.handicap-dating.dk // www.single-parent.dk // www.iflirt.dk // www.new-phase-models.dk 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

handicap-dating.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...