Lige da jeg fik min personlige profil på Handicap-dating, var jeg super-spændt på, om der overhovedet var nogen, der gad at kontakte mig. Jeg ser jo ikke ud som nogen filmstjerne eller rock-stjerne med mine ar i ansigtet og kun 1½ ben. Men sådan ser jeg jo nu engang ud i dag – 4 år efter mit trafikuheld. Og det kunne jo have været meget værre… Jeg kunne jo have ligget på kirkegården i dag, hvis jeg ikke havde været så heldig, som jeg trods alt var.
Jeg fik som sagt lavet og lagt en profil op på Handicap-dating. Og gik jeg ellers og ventede meget spændt på respons. Jeg havde nu ikke behøvet at være nervøs, for allerede dagen efter, var der kontakt fra tre piger. Det var med bankende hjerte, at jeg læse deres beskeder, men de virkede nu rigtig søde alle tre.
Der var især én af pigerne, jeg synes lød ekstra dejlig. Hun så vildt godt ud på billederne, så ud til at have en flot krop og et yndigt ansigt. Jeg synes også hun var sjov at skrive med og efterhånden begyndte vi også at ringe sammen. Efter nogle uger aftalte vi at mødes IRL. Det skulle foregå på en restaurant.
I dagene op til vores date, gik jeg til frisør, trænede ekstra meget i mit fitnesscenter og gik på det store tøjindkøb. Jeg tænkte bare, at nu skulle den have hele armen. Med min nye frisure, fik jeg lyst til at klæde mig lidt mere tjekket. Det har jeg ellers ikke gået så meget op i, så jeg gik ind i en fed – og dyr herretøjsforretning og forklarede, at de skulle hjælpe mig med at finde det tøj, der klædte mig allerbedst, og som en ung, smuk kvinde også ville synes var tjekket og sejt. Jeg fortalte fyren i butikken om min kommende date, og om at jeg havde en profil på Handicap-dating.dk. Det synes han var totalt cool, og så fortalte han, at både han og nogle af hans venner havde deres profiler på iflirt.dk, og at de havde mødt mange lækre piger på den måde.
Da jeg kom til restauranten, var jeg godt nok nervøs, og med endnu mere shaky ben end jeg plejer, at jeg gik inden for. Min date var der allerede. Jeg kunne kende hende med det samme. Hun var simpelthen gude-smuk. Eller gudinde… Hun var lille, lækker og supersød. På en eller anden måde klikkede det bare lige med det samme. Vi snakkede og snakkede. Smilede, grinede og flirtede. Det var en vidunderlig aften. Hun sagde, at hun var så glad for, at vi havde lært hinanden at kende ved at skrive sammen først. For som hun sagde, det var ikke sikkert, at hun havde kigget til min side, hvis hun havde set mig på en bar. Men nu, hvor hun kendte til mig og min baggrund, blev hun ikke skræmt væk af mit ar på kinden. Faktisk synes hun, at det giver mig et flot og maskulint udseende. Om hvem ville ikke blive glad for sådan en kommentar.
Siden har vi næsten været sammen hver dag. Jeg er fuldstændig vild med hende, og håber hun vil være min kæreste. Jeg har i hvert fald tænkt mig at spørge hende, når det om en uge er hendes fødselsdag. Jeg har købt et smukt armbånd med diamanter til hende, så hun kan se, at jeg mener det seriøst med hende.
Hilsen Kenneth
Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om
handicap-dating.dk Chat